logo

Søg:

Velkommen til Løgstør Kabel TV's hjemmeside.

Her på siden kan du finde information om Løgstør kabel TV, du kan bl.a se:

Du kan kontakte foreningen på 98 67 41 22 - bemærk der stilles om til et bestyrelsesmedlem.

Problemer med StofaNet så kontakt deres teknisk support på 88 30 30 20 


 Seneste nyt:

Generalforsamling 2009

Posted by Bestyrelse (bestyrelse) on 10 May 2009 at 22:35:58
Nyheder >>

 

Bestyrelsens beretning 2009
 
Siden medieforliget blev vedtaget for nogle år siden, har vi vidst, at det analoge TV signal vil stoppe her den 31. oktober i år. Dette betyder, at fra denne dato vil alle landets TV signaler kun bliver udsendt digitalt. For vores medlemmer betyder det ingen ændringer, idet foreningen stadig vil udsende signalerne analogt, så alle de nuværende TV apparater også vil vise billeder, efter denne dato. Rent praktisk foregår dette ved at de nye kommende digitale signaler modtages i vores i hovedstation og omsættes til analoge signaler. Samtidigt vil vi ligeledes starte med at udsende de nye digitale signaler, men herom senere i beretningen.
 
Først kort om hvad det forgangene år har budt på.
-         Nye programmer
-         Udstillinger og seminarer
-         Markedssituationen
-         Udbudsrunde om vores digitale tjenester
-         Kommende nye tjenester og produkter på vores kabelnet
-         Kommende forbedringer af signal kvaliteten
-         Medlemsstatus
 
 
Nye programmer:
 
Kanal 6 – tidligere SBS-net. I det forgangene år har vi oplevet at det oprindelige TV-Aalborg og senere SBS-net, skiftede navn til Kanal 6. Målgruppen for programmet er nu ændret til at være mænd, tilsvarende søsterkanalen Kanal 4 - hvor målgruppen er kvinder. Det nye program har samme ejer som Kanal 4, kanal 5 og the Voice TV. Alle er programmer som vi har fornøjelsen at udsende i vores kabelnet.
Programmet er indtil videre gratis, men overgår til betalingskanal næste år.
 
TV3 puls. Dette program er startet den 23. marts og er seneste skud på ”TV3”- programmer fra Viasat. Under introduktionen af programmet, oplevede vi igen, at de udsendelser som er mest populære, bliver flyttet til den nye kanal. Måske kan I huske, at fodbold landsholdets kamp mod Malta, blev sendt på den nye kanal. Efterfølgende er også motorsport programmet Formel 1 flyttet.
 
Forenede Danske Antenneforeninger (FDA) har selvfølgelig i meget kraftige vendinger påpeget, at det er nødvendigt med en garanteret indholdsbeskrivelse, så vi med rimelig sikkerhed ved, hvilket indhold der ligger på hvilke kanaler, når vi skal foretage indkøb.
 
 
Udstillinger og seminarer:
 
Vi har deltaget i FDA’s landsmøde, som samtidigt er landet eneste udstilling, hvor både program producenter, programleverandører og installatører deltager. En meget flot udstilling, hvor der ligeledes blev afholdt forskellige seminarer, som alle havde stor relevans for foreningen.
 
Vi har ligeledes deltaget i 2 europæiske udstillinger, hvor den seneste teknik indenfor antenneanlæg og TV apparater blev fremvist.
 
 
Markedssituationen:
 
Som vi alle har bemærket, så er mulighederne for modtagelse af TV/radio, bredbånd (Internet) og telefoni blevet mangfoldige de seneste år. Vi kan bl.a. se på antallet af reklamer der lander i vores brevkasser.
Med liberaliseringen af vores TV-sendenet oplever alle husstande bl.a. at vi får en ny spiller på banen – nemlig Boxer. Boxer har fået rettighederne til at udsende digitale TV programmer fra vores eksisterende jord-baseret sendenet. Dette sker samtidigt med indførelsen af det digitale sendenet, som igen betyder, at de får mulighed for at sende betydelige flere programmer end i dag. I skrivende stund kender vi ikke den komplette programflade, men teknisk har de mulighed for at sende op til 29 digitale TV programmer.
TDC, Telia og HEF er ligeledes meget aktive i deres markedsføring af både Internet og ikke mindst digitale TV programmer. 
Vi er selvfølgelig meget opmærksom på de nye muligheder, der tilbydes vores medlemmer, men vi er overbevist om at foreningens produkter er bedre, mere fleksible og til en langt lavere pris.
 
 
Udbudsrunde om vores kommende digitale tjenester
 
Vores nuværende aftale med StofaNet stammer tilbage fra 2001 og udløber her til sommer. Derfor har vi det forgangene år indbudt landets førende firmaer til at byde på en ny aftale. Inden da, har vi i samarbejde med et konsulentfirma udarbejdet specifikationer af vores ønsker om de kommende tjenester. Vi har bl.a. fremhævet ønske om:
-         mulighed for at bringe sig ind i den digitale TV-verden, med bevarelse af indflydelse og demokrati.
-         medlemmerne skal individuelt kunne vælge yderligere programmer
-         digitale ukodede TV programmer
-         digitale HD programmer
-         hurtigere Internet
-         telefoni
-         køb af film
-         Nyeste ”TV guide”, hvor man kan se programoversigt for alle programmer
 
Tilbudsgiverne var Dansk Kabel TV/YouSee, Canal Digital og Stofa.
 
 
Kommende nye tjenester og produkter på vores kabelnet
 
Siden februar har vi holdt adskillige møder med tilbudsgiverne, så derfor er vi også glade for at kunne oplyse, at det er Stofa, som vi i torsdags underskrev endelig kontrakt med.
Stofa’s digitale TV produkt hedder Zaptor. Produktet er et gennemprøvet produkt, som har været i luften de seneste 2-3 år. Produktet kører bl.a. på by-nettene i Aalborg og Aarhus.
 
Grundlæggende så er aftalen indgået således at de nye produkter er et tilvalg i forhold til vores grundpakke. Det betyder ligeledes, at der bliver mulighed for at købe både Internet, telefoni og alle Zaptor produkter blot med grundpakken.
 
Ændring af vores grundpakke:
-         Vores nuværende grundpakke udvides til at indeholde danske og nabolandsprogrammer som ikke kræver yderligere betaling.
-         Gratis digitale ukodede signaler som kan modtages hvis dit TV har en DVB-C tuner.
 
Internet:
-         Højeste hastighed øges til 50Mbit
-         Gratis Internet – ved Zaptor abonnent, dog kun 254kbit/64kbit
 
Telefoni:
-         Mulighed for at få fri telefoni til alle fastnumre i dk.
 
Digitale TV programmer
-         Alle nuværende TV programmer i digital kvalitet
-         Ekstra HD kanaler
-         Mulighed for leje af film
-         Ny funktion – ”Start forfra” på 14 tv programmer
-         Bland selv programpakker
 
Herom senere på generalforsamlingen.
 
 
Kommende forbedringer af signal kvaliteten
 
Den nyeste teknologi indenfor antenneanlæg tilbyder nu opdeling af eksisterende antenneanlæg i mindre grupper – eller Ø-opdeling, som vi kalder det. Det betyder at vi opdeler vores nuværende antenneanlæg i fem Ø’er, hver med ca. 450 tilslutningsmuligheder. Hver Ø får dermed sin egen lille hovedstation, som via lysleder modtager signalet fra vores nuværende hovedstation.
Fordelene ved denne opdeling er at der bliver færre forstærkere fra hovedstation til det enkelte medlem. Det giver bedre kvalitet på det analoge signal, ligeledes bliver der også færre om at dele den båndbredde, som bl.a. anvendes til Internet og telefoni.
 
Vores nye aftale med Stofa betyder at vi indenfor de næste måneder gennemfører ovennævnte ændring.
 
Bestyrelsen 30. april 2009

Tilbage