logo

Søg:

Velkommen til Løgstør Kabel TV's hjemmeside.

Her på siden kan du finde information om Løgstør kabel TV, du kan bl.a se:

Du kan kontakte foreningen på 98 67 41 22 - bemærk der stilles om til et bestyrelsesmedlem.

Problemer med StofaNet så kontakt deres teknisk support på 88 30 30 20 


 Seneste nyt:

Kanalomlægning, grundpakken udvides, ukodet digitalt spejl

Posted by Bestyrelse (bestyrelse) on 08 Aug 2009 at 21:02:24
Nyheder >>

Ændring af vores kanalmønster

For at få plads til alle de nye digitale muligheder, har vi været nødsaget til at ændre på vores kanalmønster.  Dette medfører at mere end halvdelen af vores programmer skifter plads fra uge 33. Vi har i den forbindelse udsendt materiale til alle vores medlemmer – heriblandt også et nyt kanalmønster, som kan anvendes til at noter hvor på sit TV man ønsker at placer programmerne.
Omlægningen sker i perioden mandag den 10. august til og med onsdag den 12. August. I denne periode vil der være periodiske udfald, ligesom enkelte kanaler kan mangle i perioden. Onsdag aften vil alle kanaler være på de nye positioner.
Hvis du behov for hjælp til indstilling af dit TV, håber vi du kan få hjælp fra familie, nabo eller venner. Din radio-/TV forhandler kan selvfølgelig også kontaktes.
Ny kanaloversigt er som sagt omdelt, men kan også ses og downloades her fra siden.
 
Grundpakken udvides med nye programmer:
I takt med indførelse af det jordbaserede digitale sendenet, har vi besluttet, at tilføre vores grundpakke alle vores nuværende nabolandsprogrammer, ligesom vi har forberedt vores grundpakke for de nye digitale programmer, som kommer fra DR. Bemærk at disse nye programmer fra DR først bliver tilgængelige til november. De reserverede kanalpositionerne vil indtil da være tomme.
Ændringerne fremgår af det nye kanalmønster, som er udsendt til alle medlemmer.
Alle Zaptor produkterne vil ligeledes være tilgængelige i grundpakken.
Alle disse tiltag er uden ekstra omkostninger for det enkelte medlem.
Har du pt. kun grundpakken, vil du dog først få fuldt udbytte af alle disse nye muligheder efter uge 38, hvor vi kommer rundt og udskifter alle filterne.
 
Ukodet digitalt spejl af alle programmer i grundpakken:
Alle de programmer som nu ligger i vores grundpakker vil blive udsendt i et ukodet digitalt spejl.  Dette betyder, at du har mulighed for at se disse digitale programmer uden en Zaptor box, hvis dit TV har en DVB/C tuner.
Ligesom ovenfor gælder også her, at hvis du pt kun har grundpakken, vil du dog først få fuldudbytte af alle disse muligheder efter uge 38, hvor vi kommer rundt og udskifter alle filterne.
 
Nye muligheder med Zaptor:
Vi har i samarbejde med Stofa i uge 32 udsendt en brochure som beskriver alle de muligheder som pt er muligde med Zaptor. 
Ønsker du yderligere information om produktet, kan du møde Stofa til Open Air, hvor de kommer med deres udstillingsbus. Ligeledes afholder vi et informations- og demo møde onsdag den 19. august i Løgstør Hallen. Her har du mulighed for at få en demostration af alle de muligheder som Zaptor tilbyder.
PS - Bemærk at brochuren beskriver produktet Temapakker. Dette produkt er foreningen pt ikke klar til at tage stilling til, da vi afventer afslutningen af vores udbudsrunde på betalingskanalerne. Vi forventer at Temapakkerne vil være tilgængelige i begyndelsen af september.
 
TV Aalborg stopper samsendingen med 6’eren.
Analogt stop få også betydning for TV Aalborg senderen. Pr. okt. stopper udsendelserne fra senderen i Aalborg. Derfor har valgt at stoppe nedtagningen af signalet fra Aalborg samtidigt med vores kanalomlægning i uge 33. Dette betyder bl.a. at Bingo på 6'eren stopper, men også at billedkvaliteten bliver forbedret, idet vi fremover vil modtage programmet fra satellit.
6’eren vil efter uge 33 være en ren satellitkanal, uden afbrydelser fra TV Aalborg.

 

/Per

Tilbage